Blum og Haugaard med gæster



Blum og Haugaard med gæster
Dato 10. 12 - 2023

Helene Blum & Harald Haugaard 

Emma Kragh-Elmøe, Kirstine Elise Pedersen, Mattias Pérez, Sune Rahbek

Søndag d. 10. december kl. 16:00 i Brenderup Kirke

UDSOLGT!!        

Nordisk jul

Traditionerne svøber sig om os. De forbinder mennesker på tværs af alder og skel. De forbinder nutiden med fortiden og forærer os fællesskab og identitet. Julen og adventstiden er fuld af traditioner, som kommer til udtryk i musik og sang. 

Sangeren og sangskriveren Helene Blum har sammen med violinisten og komponisten Harald Haugaard markeret sig som nogle af de fineste fortolkere og fornyere af den rige og levende nordiske kulturarv. De har siden 2007 ladet julens musik, traditioner og fortællinger udfolde sig i en årligt tilbagevendende nordisk juleturné, hvor deres egne sange og kompositioner møder originale fortolkninger af gamle viser, salmer og dansemusik i et tidløst univers, der på en og samme tid klinger genkendeligt og dog sært fornyende. De har gennem årene fyldt kirker og koncertsale som f.eks. Elbphilharmonien og det legendariske Wiener Konzerthaus med deres ny-nordiske folkemusik og skabt 

I 2023 har de inviteret den fremadstormende violinist og komponist Emma Krag-Elmøe fra gruppen ”Stundom” og den svenske guitarekvilibrist Mattias Pérez med foruden cellisten Kirstine Elise Pedersen og slagtøjsspilleren Sune Rahbek fra Blum & Haugaards eget band. Helene Blums tindrende vidunderlige stemme iklædes nordiske fiolklange og frapperende rytmer fra slagtøj og guitar.

Træet er rejst, pynten er sat, strengene er stemte og alle er inviteret med til nordisk julefest med håbet om, at koncertens ro og skønhed bærer hjertets efterklang ind i den travle juletid.

Helene Blum: sang og violin

Harald Haugaard: violin

Emma Kragh-Elmøe: violin og viola

Kirstine Elise Pedersen: cello

Mattias Pérez: guitar

Sune Rahbek: slagtøj

Brenderup Højskoles Musikforening i samarbejde med Brenderup Kirke

Koncerten finder sted i Brenderup Kirke

Pris:

Voksne 250 kr

Studerende 125 kr 

Børn under 15 gratis

Billetter kan købes i Brenderuphus Middelfartvej 217, Brenderup,

eller her https://v2.billetten.dk/search/brenderup

samt ved indgangen

Se evt. Musikforeningens prispolitik under fanen " Om Musikforeningen"



 

Kalender
9. 3 - 2024 Sahra da Silva
18. 3 - 2024 Generalforsamling
5. 4 - 2024 Marilyn Mazur Group
19. 4 - 2024 Broget Aften
3. 5 - 2024 Santa Cruz
31. 5 - 2024 Molde

Nyhedsbrev
Tilmeld dig musikforeningens nyhedsbrev.