Dicte & Mads Reinholdt



Dicte & Mads Reinholdt
Dato 20. 5 - 2022

Dicte og Mads Reinholdt

Fredag d. 20. maj kl. 20:00 på Brenderup Højskole

I snart tre årtier har komponisten, musikeren, produceren og sangeren Dicte været synonym med integritet og kvalitet. Hun er blevet kaldt ”The Queen Of Cool” og siden sin debut med bandet ’Her Personal Pain’ id de tidlige 90’ere har hun udsendt adskillige plader. Desuden har hun leveret musik til et utal af film, tv-serier og teaterstykker.

Hendes seneste album ”All Good As It Is” er en udgivelse om politisk opvågnen, forgiftet sind, glæden ved livet, sårbarhed, grådighed, grænseløshed, søsyge … og lidt kærlighed. 10 små og præcise nedslag i det voksne liv.

De lyder legende og lette som sommerfugle, de melodiske sange på All Good As it Is, det nye album med Dicte. Men under den lækre overflade åbenbarer alvoren sig hurtigt. For det handler om livet, det her. Livet med alle sine tilfældigheder. Livet, der leves for fuld fart, men ind i mellem bremses af stopklodser. Livet med alle de meninger, der præges af alle ens erfaringer og åbenbaringer. Livet, man prøver at finde en mening med, men ofte bare må tage som det er. Og nyde det.

Denne aftenspiller hun sammen med sin faste guitarist Mads Reinholdt.

Lyt her: 

”Can’t Be The Last” https://www.youtube.com/watch?v=0zFcpAZNdvE

“Seasick” https://www.youtube.com/watch?v=h_AVnx5QCfYPris:

 

Pris:

Medlemmer: 210 kr

Ikke medlemmer: 250 kr

Studerende: 125 kr

Billetter kan købes i Brenderuphus Middelfartvej 217, Brenderup,

eller her https://v2.billetten.dk/search/brenderup

samt ved indgangen

Se evt. Musikforeningens prispolitik under fanen " Om Musikforeningen"



 

Kalender
3. 5 - 2024 Santa Cruz
31. 5 - 2024 Molde

Nyhedsbrev
Tilmeld dig musikforeningens nyhedsbrev.