Phønix & SangKa



Phønix & SangKa
Dato 29. 4 - 2022

Koncert med Phønix og SangKa fredag den 29. april kl. 20:00 på Brenderup Højskole

 

Et unikt musikalsk kulturmøde mellem øst og vest

Der er lagt op til en helt speciel koncertoplevelse, når Phønix inviterer den kinesiske Guzhengspiller SangKa med på scenen. Sammen skaber de et helt nyt og unikt lydunivers, i mødet mellem to meget forskellige musikalske traditioner. Guzheng'en har en drømmende harpe-agtig lyd, som på smuk vis spiller op imod Phønix’ energiske og groovende melodier og sange. Det bliver en koncert på højt musikalsk niveau, med vægt på nærvær, energi, virtuositet og et stærkt visuelt udtryk.

Eventyret mellem øst og vest begyndte i en rå fabrikshal i Beijings nye art district 798. Ved åbningen af det nye danske kulturinstitut i Beijing i 2014, skulle Phønix spille dansk folkemusik i den ene ende af en stor fabrikshal, mens SangKa stod i den anden ende og lod tonerne flyde fra sit kinesiske instrument. Siden har de spillet sammen flere gange, på SPOT-festival, Kulturmødet på Mors, Musik i Tide festival samt på koncerturnéer i Danmark og Guangdong-provins i Kina.

SangKa
er født og opvokset i Beijing. Hun har spillet på Guzheng fra hun var 5 år. I 2007 startede hun på China Conservatory of Music. I dag er hun fuldtids professionel musiker. Af højdepunkter kan bla. nævnes en solo optræden ved OL åbningsceremonien i Beijing 2008.


Lyt:

”Svineryggen”

https://www.youtube.com/watch?v=cVw460wK1Yk

” The Groovy Guzheng Waltz”

https://www.youtube.com/watch?time_continue=6&v=H4a3rXw9ohw&feature=emb_logo


Billetter kan købes i Brenderuphus Middelfartvej 217, Brenderup,

eller her https://v2.billetten.dk/search/brenderup

samt ved indgangen

Se evt. Musikforeningens prispolitik under fanen " Om Musikforeningen"



 

Kalender
12. 12 - 2021 Jette Torp Trio
14. 1 - 2022 Hyldest til Benny Andersen
4. 2 - 2022 Sylvester Larsen
4. 3 - 2022 Kaya Brüel spiller Jomfru Ane Band
29. 4 - 2022 Phønix & SangKa

Nyhedsbrev
Tilmeld dig musikforeningens nyhedsbrev.