Sjæl og Sanser



Sjæl og Sanser
Dato 4. 9 - 2022

Fernisering og reception

En udstilling af Peder Fredskilds nærværende og opmærksomme fotos af musikere

Søndag d. 4. september kl. 15 - 17 har Brenderup Højskoles Kunstforening og Brenderup Højskoles Musikforening fernisering med fotokunst af Peder Fredskild. 

Peder Fredskild

Fotografierne er fra musikforeningens koncerter gennem årene. Vi byder på Cava ved velkomsten og kage og kaffe i gårdhaven.

Niels Skousen 2011
Duo Narrativa 2022
Jette Torp Trio 2021

TIL SJÆL OG SANSER      

Fotografier af Peder Fredskild  

Gennem snart 20 år har Brenderup Højskoles Musikforening stået bag et utal af musikalske oplevelser i Brenderup.

     Der er opbygget et musikmiljø, som har tiltrukket bands og solister, man ikke troede muligt at trække til vores beskedne lokalitet.

Koncerterne har med sin nærhed til kunstnerne og stedets hjertelige atmosfære tiltrukket publikum fra nær og fjern.

Langt de fleste af musikforeningens koncerter er dokumenteret med billeder af fotograf Peder Fredskild. Billeder der altid kan studeres på foreningens hjemmeside www.b-h-m.dk

     Nu har musikforeningen sammen med Brenderup Højskoles Kunstforening arrangeret en udstilling med et udvalg af disse billeder. Dette bliver dog ikke de billeder vi kender fra hjemmesiden. Peder Fredskild har udvalgt en stribe billeder og bearbejdet dem efter sin personlige billedstil, og han fortæller

     En koncertoplevelse er først og fremmest auditiv. Musik får vi ind gennem ørerne, og måske derfor er vi ikke altid opmærksomme på, at en stor del af oplevelsen også er visuel.

Som fotograf koncentrerer jeg mig om at se og fotografere musikernes optræden og mimik. Fastholde intense øjeblikke.

Til udstillingen har jeg udvalgt fotografier, som jeg finder særligt udtryksfulde. 

Dem har jeg bearbejdet for at få udtrykkene til at stå så enkle, rene og stærke som muligt. Med udstillingen på Brenderup Højskole, får du del i min personlige oplevelse af koncerternes visuelle udtryk. Musik er til sjælen og alle vores sanser.

 

kl. 16 vil "Seidelin Trio" spille en lille koncert for os

Seidelin Trio

 

Brenderup Højskoles Kunstforening

Brenderup Højskoles Musikforening

Brenderup Højskole, Stationsvej 54

Alle er velkomne



 

Kalender
3. 5 - 2024 Santa Cruz
31. 5 - 2024 Molde

Nyhedsbrev
Tilmeld dig musikforeningens nyhedsbrev.