Benny Holst Trio



Benny Holst Trio
Dato 19. 1 - 2018

Koncert med Benny Holst Trio

Fredag den 19. januar kl. 20.00 på Brenderup Højskole

Stationsvej 54, 5464 Brenderup

Benny Holst er unægtelig kendt gennem en mangeårig folkelig sangtradition. Helt tilbage i 70’erne var han et tidstypisk politisk opråb. Og senere er hans uimodståelige engagement mundet ud i en mangfoldighed indenfor dansk musik med karakter.

Forkærligheden for gamle danske sange, blues og amerikansk folkemusik har været tydelig gennem hans meget lange musikliv. Og samarbejdspartnerne har været utallige. Benny har altid været manden, der kunne sætte sit helt specielle præg på den musik, som skulle blive til stor glæde for danske musikelskere.

Trods mere end 50 år på tourné rundt i Danmark er Benny fortsat både skarp og spændende at høre på – såvel musikalsk som med de mange hyggelige historier, der følger med.

Med Martin Andersen og Jacob Rathje har han fundet det helt korrekte match, som giver hans sange en fylde og en spændstighed, som man slet ikke kan undvære. Den professionelle fiddler Martin Andersen bliver under enhver koncert eet med sit instrument og man opnår hurtigt oplevelsen af musikalsk nydelse.

Og guitaristen Jacob Rathje fylder formlen ud til det helt optimale, når også han går i stilling og fylder både blues, folk og country til musikoplevelsen. Kom og nyd hans flotte guitarsoloer, krydret med diverse slide improvisationer.

Nyd en fantastisk aften sammen med Benny Holst Trio! En varm oplevelse på en kold vinterdag!

Lyt herhttps://www.youtube.com/watch?v=yLcNBF2sZYo

 

Bestil Billet herhttp://www.billetten.dk/event/69979

Pris:

Ikke medlemmer: 210 kr.

Medlemmer:          170 kr.

Unge:                      100 kr.

 



 

Kalender
23. 11 - 2018 Afenginn
18. 1 - 2019 HP Lange
26. 2 - 2019 Generalforsamling
13. 3 - 2019 Baronets
5. 4 - 2019 Cæcilie Norby
26. 4 - 2019 Broget Aften
10. 5 - 2019 Kirstine Sand/Svestars
20. 9 - 2019 Dissing, Dissing og Las
22. 11 - 2019 Sko & Torp

Nyhedsbrev
Tilmeld dig musikforeningens nyhedsbrev.